Om mig

Jeg arbejder nu i 12. år som selvstændig praktiserende psykolog med en bred vifte af psykiske problemstillinger, der spænder fra smerte – og stresshåndtering til supervision, debriefing og akutkrise hjælp i større og mindre sammenhæng i Danmark og udlandet. Desuden holder jeg kurser i mindfulness og smertehåndtering, og jeg holder foredrag i forskellige psykologiske emner. Jeg har et frugtbart samarbejde med diverse institutioner og læger i Horsens. Jeg har tit brug for mit modersmål med engelsktalende klienter.

Vejen til at blive psykolog har været en udviklings- og modningsproces, der er forgået over mange år i en vekselvirkning mellem at studere og at arbejde med mennesker med forskellige psykiske problematikker. Under psykologistudiet har jeg befæstet teoretisk viden med pædagogisk og psykologisk arbejde med kriseramte alkoholikere, narkomaner, hjemløse, børn af alkoholikere, unge indvandrere, handicappede og socialt belastede mennesker i kommunale institutioner samt som højskolelærer.

Disse erfaringer komplimenterer min psykologfaglige baggrund, og giver en stærk integration af teoretisk viden og praktisk erfaring. Jeg har en praktisk tilgang til psykologi, som hjælper både børn og voksne til at føle sig trygge og afslappede, og det gør det muligt for mig at forholde mig til folk med et jordnært, forståeligt og ikke psykologisk sprog. Jeg oplever desuden, at mine undervisnings/pædagogiske erfaringer inden for specielpædagogiske områder udgør en stærk supplement til at formidle psykologisk viden og til at rumme stærke emotioner på en jordnær måde.

Jeg holder mig løbende ajour med forskning og nye tanker i psykologi, og jeg lader mig inspirere af forskellige bøger, tidsskrifter, kurser og seminarer i forbindelse for eksempel med følgende retninger: korttids dynamisk, oplevelsesorienteret, eksistentialistisk, krisepsykologi, affektfobi, kognitiv, mindfulness baseret kognitiv, narrativ, krop/psyke sammenhæng, neurologi, åndedrættets betydning for oplevelsen af- og evnen til at rumme følelser.

OM KROPPEN OG PSYKEN

Vi er tilbøjelige til at forsøge desperat at tænke os ud af problemerne, men tankerne kan synes at have deres eget negative liv.

At bearbejde tankeprocesser alene er ikke nok. Den nyeste forskning viser nemlig, at hjernelag groft svarende til tanker, følelser og krop alle skal aktiveres under psykoterapi for at varig psykisk forandring kan finde sted. Spændinger, smerter, hovedpine, svækket immunforsvar, dårlig kropsholdning, kropslig uro, eksem, og meget mere kan være udtryk for at man ikke trives psykisk. Disse kropslige gener er ubehagelige og vi gør derfor hvad vi kan for at slippe af med dem.

De kropslige gener kan dog netop være udtryk for, at følelserne forsøger at sige noget vigtigt, men vi vil ikke høre det, fordi det gør for meget emotionelt ondt. Derfor arbejder jeg på at aktivere alle hjernelag ved bl.a. at inddrage signaler fra kroppen som værktøj til at bevidstgøre og bearbejde følelserne.

OM PROFESSIONEN

Hvem har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at arbejde med psykologiske metoder?

Der findes mange forskellige faggrupper, som anvender psykologiske arbejdsmetoder. Mange mennesker har svært ved at adskille de forskellige faggrupper og forveksler derfor ofte de mest kendte faggrupper – psykologer, psykiatere og psykoterapeuter.

I Danmark er der ingen regler for, hvem der må udbyde psykologiske metoder. Det betyder, at enhver kan tilbyde psykologiske arbejdsmetoder og begynde at tage klienter. Derfor er der god grund til at se sig for, når man har brug for psykologisk bistand.

PSYKOLOGER

Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Kun personer, som har bestået en 5 årig universitets uddannelse i psykologi, har ret til at kalde sig ‘psykolog’. Behandlende psykologer skal derudover helst være autoriseret af Psykolognævnet. En autorisation gives efter at bestå en praktisk terapeutuddannelse af 2 års varighed. Psykologer har tavshedspligt og skal helst til stadighed orientere sig om de nyeste og mest effektive forskningsbaseret tiltag og metoder indenfor behandling. Psykologens primære arbejdsmetode er samtalen.

PSYKIATERE

Psykiater er en læge med specialistuddannelse i psykiatri (behandling af psykisk syge). Psykiateres arbejdsværktøj er oftest medicin, men nogle arbejder også med samtaler. Flere psykiatere gennemfører en efteruddannelse i psykoterapi. Psykiatere arbejder oftest på psykiatrisk hospitaler med de mest resursekrævende sindslidelser, men de kan også være privatpraktiserende

PSYKOTERAPEUTER

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark, hvorfor enhver kan kalde sig psykoterapeut, uden at dette siger noget om personens uddannelsesmæssige eller erfaringsmæssige baggrund.

HYPNOSE

Hypnose er nemt at lære på korte kurser og synes at være en nem løsning på psykiske problemer. Men menneskets psyke er meget kompleks, sammensat og forskelligeMennesker har brug for at have en balanceret, bevidst og nuanceret forhold til følelser, emotioner og tanker for at handle fornuftigt og i overensstemmelse med sig selv og omgivelserne.

Hypnose er et kraftfuldt værktøj, som kan bruges til at ændre vores følelsesliv på en potentielt negativ måde. Derfor bør hypnose kun bruges af personer, der har stor psykologisk indsigt samt uddannelse i hypnose. Jeg er uddannet i hypnose, men bruger det kun når jeg skønner at det er relevant. Jeg bruger ikke hypnose som ”en quick fix”.